top of page

10 ting du skal vide om tandbehandling i udlandet


Hvis du overvejer at få lavet tandbehandling i udlandet anbefaler vi, at du læser med her. Vi har samlet brugbare informationer, som er rigtig gode at have inden du beslutter dig for om en tandbehandling i udlandet er noget for dig.



1. Er kvaliteten den samme som i Danmark?


Som dansker er det normalt at spekulere over, om kvaliteten nu også er den samme som i Danmark, når man vælger at få lavet tandbehandling i udlandet. Vi kan med god samvittighed sige, at du på vores tandklinik vil få behandling af helt samme kvalitet, som hvis du blev behandlet i Danmark.


Vores dansktalende tandlæge har haft egen tandklinik i Danmark gennem 14 år og de materialer vi bruger er certificeret og hyppigt brugt i hele EU. Udover det, er det værd at nævne, at mange vesteuropæere rejser til Ungarn for at tage deres uddannelse som tandlæge, da det medicinske uddannelsesniveau her i Ungarn er meget højt.



2. Hvornår vil det så kunne betale sig, som dansker, at tage på en tandrejse til Budapest?


Hvis du skal have erstattet én eller flere tænder med tandimplantater og/eller kroner eller skal have lavet mere end én tandkrone vil det i de fleste tilfælde kunne betale sig at få foretaget din tandbehandling i udlandet.


Som udgangspunkt vil du altid spare på din tandbehandling ved at få den udført på vores klinik i Budapest. Men hvis der udelukkende er tale om fyldninger, mindre kosmetiske rettelser og/eller rodbehandlinger, vil besparelsen være minimal og vi anbefaler i disse tilfælde ikke en tandbehandling i udlandet. Det samme gælder ved tandregulering, hvor de regelmæssige kontrolbesøg gør, at det ikke kan betale sig med en tandbehandling i udlandet.



3. Hvordan vælger jeg den rette klinik for mig?


Da der er rigtig mange klinikker (og mange gode klinikker) i flere forskellige lande, som behandler danskere, kan det være vanskeligt at beslutte sig for om man nu skal rejse til Polen, Ungarn, Tyrkiet eller et helt fjerde sted. Samtidig er der også mange forskellige klinikker i de enkelte lande, så hvordan beslutter man sig for den rette klinik?


Ungarn er et godt sted at vælge at få lavet sin tandbehandling, da uddannelsesniveauet inden for tandlægefaget er meget højt. Faktisk bliver mange tandlæger fra Vesteuropa uddannet i Ungarn netop af den grund. Samtidig kan du regne med præcis samme kvalitet som i Danmark, da der i Ungarn bruges samme materialer, som i det meste af EU (inklusiv Danmark). Grunden til at vi kan tilbyde behandling til en pris så langt under den danske skyldes udelukkende, at lønninger og andre omkostninger i Ungarn er lavere end i Danmark.


Hos Andersen Tandklinik er vores tandlæger og personale specialiseret i at hjælpe danskere med deres tandbehandling i udlandet, hvad enten det gælder tandimplantater, tandkroner, tandproteser eller anden form for tandbehandling. Og vi har mere end 8 års erfaring indenfor arbejdet med tandturisme. Vores dansktalende tandlæge har haft egen klinik i Danmark gennem 14 år og har behandlet danske patienter i Ungarn de sidste 9 år. Hvis du vælger vores klinik kan du derfor være sikker på at få behandling af høj kvalitet i trygge rammer, hvor du får hjælp hele vejen igennem, både før under og efter din tandbehandling er afsluttet. Og husk at alting foregår på dansk.



4. Hvordan kommer jeg igang og hvordan får jeg et tilbud?


Det første vi vil anbefale dig at gøre, hvis du er interesseret i en tandbehandling i udlandet på vores klinik i Budapest er, at kontakte os enten via formular på vores hjemmeside, på telefon eller på mail. Så kan vi sammen finde ud af hvordan vi på bedst mulig vis kan give dig et tilbud på tandbehandling.


Vi tilbyder personlig konsultation både på Sjælland (København) og i Jylland (Struer) hver måned samt online konsultation, som kan foregår når som helst når det passer dig.


Ved konsultation i Danmark kommer du til at møde vores dansktalende tandlæge Bernadette Rosta samt en dansk patientkoordinator. Vores tandlæge kigger på dine tænder, vi diskuterer dine ønsker og behov og tager også røntgenbilleder, så vi kan vurdere hvilken behandling vi kan tilbyde.


Uanset hvilken konsultation du vælger, vil du få et behandlingstilbud umiddelbart efter. Her kan du se en fuld oversigt over hvilken behandling vores tandlæge anbefaler inklusiv pris og behandlingens varighed.


Hvis du allerede har en behandlingsplan fra en anden tandlæge, kan du også starte med at sende den til os. Så vil vi lave et behandlingstilbud til dig ud fra den, så du kan se hvad præcis den samme tandbehandling vil koste på vores klinik i Budapest.


5. Hvordan gør jeg med rejse, transport fra lufthavnen og hotel?


Hvis du, efter du har modtaget dit behandlingstilbud, beslutter dig for en tandbehandling i udlandet hos os, anbefaler vi at du kontakter os enten på mail eller telefon. Så kan vi sammen aftale hvornår behandlingen kan foregå. Her er det bedst, hvis du ringer mindst 2-3 uger før du gerne vil afsted.


Vi hjælper gerne med at sende forslag til passende flybilletter i den periode, hvor du gerne vil rejse. Ligeledes tilbyder vi også at hjælpe med transport fra og til lufthavnen efter ankomst i Budapest.


Vi har flere lejligheder tilknyttet, der ligger i samme bygning (faktisk på samme etage), som din tandbehandling kommer til at foregå. Her kan vi booke ophold til dig, hvis det er nemmest for dig på den måde.

Vores klinik ligger meget centralt i Budapest, så hvis du ønsker selv at finde noget at bo i er der også rigtig mange gode muligheder for det - både hvad angår hoteller og lejligheder.




6. Kan jeg få tilskud fra sygeforsikring danmark?


Ja - på vores klinik får du som medlem af sygeforsikring danmark det samme i tilskud, som du ville få, hvis du blev behandlet i Danmark.


Når du modtager dit behandlingstilbud sender vi dig samtidig en udregning af, hvad du kan forvente at få i tilskud ift. netop din tandbehandling.


På vores klinik betaler du det fulde beløb efter hver enkelt behandlingsbesøg er afsluttet. Efterfølgende skal du sende din faktura ind til sygeforsikring danmark og så udbetaler de det tilskud, som du er berettiget til.


7. Hvor lang tid tager min tandbehandling?


Varighed af din tandbehandling i udlandet afhænger meget af hvilken type behandling du skal have lavet på vores klinik.


Hvis du skal have lavet tandimplantater i udlandet vil det altid kræve mindst 2 besøg i Budapest. Ved første besøg indsætter vi tandimplantaterne i din kæbeknogle og herefter skal der gå en helingsperiode på 3-6 måneder, hvor implantatet gror fast i din kæbeknogle. Helingsperiodens længde afhænger af tilstanden i din kæbeknogle, men vi kan typisk vurdere hvor lang tid du kan regne med allerede inden vi påbegynder din tandbehandling. Dette besøg er kort og tager kun 2 dage - 1 dag til implantation og en efterfølgende dag til kontrol. Herefter kan du rejse hjem igen. Til andet behandlingsbesøg vil vi sætte tandkroner på dine tandimplantater. Alt afhængig af hvor mange kroner der er tale om, vil behandlingen typisk tage mellem 4 og 6 dage. Dette skyldes, at vi starter med at tage aftryk til tandkronerne den første dag og herefter fremstiller vores tandteknikere kronerne, mens du er hernede. Du skal derfor ikke til tandlægen hver dag, men har også flere fridage, hvor du kan bruge tiden på at se Europas flotteste storby Budapest.


Hvis du kommer for at få lavet tandprotese, vil besøget normalt tage 5-6 dage afhængig af hvor mange tænder, der skal erstattes.



8. Kommer jeg til at have smerter under min behandling?


Det er meget forskelligt fra patient til patient, hvor store smerter de oplever i forbindelse med tandbehandling på vores klinik.


Efter indgreb hvor man får lavet tandimplantater er det normalt at være træt og have brug for at slappe af på selve dagen. Natten kan af og til også være besværlig, men for langt de fleste er det meste overstået, når de vågner dagen efter indgrebet. På klinikken får du smertestillende medicin og vi vejleder dig i, hvordan du bedst muligt kan undgå hævelse og smerter i dagene efter indgrebet. Det samme gælder for komplicerede tandudtrækninger og andre kirurgiske indgreb, såsom rodspidsamputationer eller fjernelse af cyster.


Normalt kan du spise igen 1-2 timer efter indgrebene, men vi fraråder normalt hårdere fysisk aktivitet i 1-2 uger, da det kan have negativ indvirkning på helingsprocessen.


Behandlingsbesøgene, hvor du skal have fastcementeret dine kroner, vil ikke være forbundet med smerter eller ubehag. Da disse besøg også er længere er det her vi anbefaler at være turist i byen, hvis man ønsker det.


I tilfælde af voldsom tandlægeskræk tilbyder vi også behandling under fuld narkose på vores klinik. Men da dette er en meget omkostningsfuld og omstændig proces, anbefaler vi at du kontakter vores klinik for mere information på dette område.



9. Hvad gør jeg med manglende tænder mellem behandlingerne?


Hvis du ved første behandlingsbesøg på vores klinik, skal have trukket én eller flere tænder ud som forberedelse til enten tandimplantat, tandkrone eller tandprotese, vil du naturligvis mangle én eller flere tænder indtil du er færdigbehandlet.


Her tilbyder vi at lave en midlertidig protese (også kaldet en smileprotese eller immediatprotese), som du kan bruge af både funktionelle og kosmetiske årsager, mens du venter på at din tandbehandling i udlandet kan afsluttes.


Hvis du mangler alle tænder i enten over- eller undermunden, vil det selvsagt være nødvendigt med en protese, så du kan tygge maden, som du spiser. Men det kan også være, at du fx. skal have erstattet en af de forreste tænder i munden og det derfor rent kosmetisk er uhensigtsmæssigt at mangle tanden mellem dine behandlingsbesøg.


Du kan bruge den midlertidige protese til at spise med, men vi gør opmærksom på at du skal være forsigtig med den, da den ikke er lavet til at holde i lang tid, ligesom en permanent protese.



10. Hvordan kommer resultatet til at se ud?


Hos Andersen Tandklinik efterstræber vi, at dine nye tænder kommer til at ligne dine egne naturlige tænder så meget som muligt.


Med vores moderne teknikker og udstyr vil vi tilpasse dine nye tænder, så det ikke er muligt at skelne mellem dem og egen naturlige tænder.


Sammen med tandlægen finder du ud af hvilken form og nuance dine nye tænder skal have og der vil også være mulighed for at prøve dem undervejs, inden de til sidst bliver fastcementeret.


Herunder kan du se billeder af flere af vores patienter både før og efter endt tandbehandling i udlandet på vores klinik i Budapest.


+ 1 - Hvad med garanti?


Hvis der mod forventning skulle være noget, der ikke er som det skal være efter du har afsluttet din tandbehandling i udlandet på vores klinik, vil vi altid anbefale, at du kontakter os som det første.


Vi har en omfattende garantiordning, der betyder, at du er i trygge hænder, selv hvis der skulle opstå noget uforventet.


Vi har samarbejdspartnere i både København og Struer, hvor du kan tage forbi og få kigget på dine tænder, så du ikke behøver at komme hele vejen til Budapest, hvis du oplever gener af den ene eller anden type. Når du kontakter os, kan vi i samråd med din tandlæge finde ud af om vi anbefaler at du tager forbi én af vores partnerklinikker akut eller om du kan vente til vi selv kommer, så vi kan kigge på det og komme med en vurdering.


I mange tilfælde, kan de problemer, som kan opstå efter endt tandbehandling, løses på vores klinikker i Danmark.


I tilfælde af, at problemet ikke kan løses i Danmark vil behandlingen foregå som en garantibehandling på vores klinik i Budapest. Inden for rammen af vores garantibetingelser dækker vi 100% af behandlingen (tandlægearbejdet og det tandtekniske arbejde) og vi yder samtidig et tilskud til dine rejseomkostninger.


Du kan læse alt hvad der er værd at vide om vores garanti på den sidste side i dit behandlingstilbud.



Vi håber at du ved at læse dette dokument, har fået svar på de spørgsmål, som du havde angående tandbehandling i udlandet.


Hvis ikke, er du altid meget velkommen til at henvende dig til os på telefon +45 78775021 eller mail info@andersenklinik.dk. Eller du kan kigge videre på vores hjemmeside www.andersenklinik.dk, hvor du kan finde mere information om din tandbehandling i udlandet.



Comments


bottom of page