top of page

Tandbehandling i udlandet i Ungarn under COVID19

Nu ser det desværre ud til, at vi må vente yderligere nogle måneder endnu, før rejsesituationen bliver normal igen. Vi har derfor forberedt information om hvordan det hele foregår, hvis du gerne vil tage til tandbehandling i udlandet på vores klinik i Ungarn i løbet af de næste måneder.


Det er nemlig muligt at rejse ind i landet, hvis du kommer pga. behov for tandbehandling.


Både sidste år og i år har vi modtaget patienter, som havde akut behov for tandbehandling på vores klinik i Budapest. Det er i alle tilfælde gået uden problemer, både ved indrejse, under opholdet og ved hjemrejse.


Der er dog nogle ting, som er værd at vide, hvis du vælger en tandbehandling i udlandet lige nu. Du kan læse om hvordan det hele foregår i det følgende.



1. COVID-pas til rejsen


Hvis du skal afsted, skal du bestille tid til at tage COVID-test i Danmark via coronaprover.dk. Testen må maks. være 4 dage gammel ved afrejse. Du får svar indenfor 72 timer og herefter kan du hente dit COVID-pas på sundhed.dk. Du skal printe det ud og medbringe det på rejsen.



2. Yderligere dokumentation i forbindelse med rejsen


Udover dit COVID-pas skal du bruge en indrejsetilladelse samt en officiel invitation fra Andersen Tandklinik, som samlet bekræfter, at du rejser ind i landet, fordi du skal til tandbehandling. Vi sender dig al den dokumentation du skal bruge i god tid inden afrejse.



3. Ankomst i Ungarn og karantæne


Når du lander i lufthavnen i Budapest, vil du med stor sandsynlighed blive sendt i karantæne. Det betyder dog ikke noget for din tandbehandling eller dit ophold i øvrigt, da vi kan opløse karantænen inden for maks. 2 døgn efter ankomst. Normalt går der dog kun 24 timer. Og mens du er i karantæne, må du gerne forlade dit hotel/lejlighed for at tage til tandbehandling.


Når du er kommet igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen skal du tage en COVID-test med det samme. Du får tilsendt svaret efter 24-48 timer og så snart vi har et negativt testresultat, kan vi opløse din karantæne.


Efter du har taget testen, vil du blive kørt direkte til det sted, hvor du skal bo af vores chauffør.


4. Ophold i Budapest


Vores klinik ligger helt centralt i byen, så der er mange og gode muligheder for at bo tæt ved. I denne anderledes tid, kan det være lettest at vælge at bo i en af de lejligheder, som er tilknyttet vores klinik. Her bor du i samme bygning, som tandbehandlingen foregår (eller lige ved siden af) og vi kan booke ophold til dig i forvejen, uden du selv skal foretage dig noget. Lejlighederne koster 40-50 EUR afhængig af størrelse og antal personer.


I lejlighederne er der WIFI, Netflix og mulighed for selv at lave mad, så det er muligt at få tiden til at gå det første døgn, mens vi venter på at opløse karantænen. Og husk, at det ikke er noget problem at tage til tandbehandling den første dag, da du gerne må forlade lejligheden i tilfælde af medicinsk behandling.



5. Opløsning af karantæne


Når vi modtager svar på din test, som du har taget i lufthavnen ved ankomst opløser vi din karantæne med det samme. Herefter kan du bevæge dig frit rundt. Vi giver dig dokumenterne, som beviser at din karantæne er opløst, så du også kan medbringe dem i lufthavnen, når du rejser hjem igen.



6. COVID-test ved hjemrejse


Det nye krav i Danmark er, at man skal medbringe negativ COVID-test som er maks. 24 timer gammel ved indrejse. På vores klinik kan du tage en hurtigtest (antigen-test) umiddelbart inden afrejse, så du uden problemer kan flyve hjem og komme ind i Danmark igen. Den giver svar efter 15 minutter og herefter kan du tage til lufthavnen og rejse hjem.



Vi har som tidligere nævnt haft flere tilfredse patienter, som er rejst ind og ud af Ungarn under rejserestriktionerne, så de kunne modtage tandbehandling i udlandet.


Egentlig er det stort set det samme at rejse ind og opholde sig i Ungarn, som det var før COVID19. Den mest væsentlige forskel er, at der skal arrangeres mere rent administrativt - men vi hjælper selvfølgelig med alle processerne fra start til slut.


Hvis du også overvejer at komme, kan du altid kontakte os, så vi sammen kan gå i gang med at planlægge det hele.


Hvis der er spørgsmål, som du ikke synes du har fået svar på her, er du også meget velkommen til at henvende dig enten på mail eller telefon.


Comments


bottom of page