top of page

Allans tandrejse: Tandbehandling i udlandet med tandimplantater

Da Allan kom til vores klinik, manglede han flere tænder og havde også knækkede tænder og nedsat tyggeevne. Han fik en behandlingsplan med 6 implantater i alt, 4 i overkæben og 2 i underkæben samt sinusløft i venstre side, metalkeramiske kroner på implantaterne og på egne resterende tænder i overmunden.

Pris i Danmark: ca. 140.000 DKK

Pris i Budapest: 66.005 DKK

Sparet: ca. 73.995 DKK


Problemet ved tandmangel er først og fremmest at det forårsager nedsat tyggeevne. Hvis maden ikke tygges ordentligt belastes tarmsystemet unødvendigt i forbindelse med fordøjelsen. Derudover bevirker mangel på tænder, at de tænder, som man tygger med bliver overbelastet og det kan gøre, at man får ondt i kæben (da kæbemusklerne også overbelastes) og at man med tiden får et skævt sammenbid. Derudover kan det have en negativ effekt rent kosmetisk.


Knækkede tænder kan være skarpe, hvilket kan give problemer med sår på tungen og irritation til følge.


Tandrejse, konsultation og planlægning


Da vi mødtes med Allan i Danmark kunne vi se, at han havde brug for en omfattende tandbehandling med erstatning af flere tænder, både i overkæben og underkæben. Når der er tale om tanderstatning er der altid meget at spare ved at tage på en tandrejse og blive behandlet af en billig tandlæge i udlandet. Allan endte med at spare næsten 74.000 DKK.

Allans 1. besøg i Budapest


Ved første behandlingsbesøg i Budapest fik Allan lavet 6 implantater, sinusløft i venstre side og en rodbehandling. Besøget varede 2 arbejdsdage og efterfølgende anbefalede vores kirurg en helingsperiode på 6 måneder.


Efter behandling med implantater, skal der gå en helingsperiode på 3-6 måneder. Helingstiden afhænger både af tilstanden i kæbeknoglen og hvor i munden implantaterne sidder. Fordi Allan skulle have lavet en knogleopbygning (bihuleløft) samtidig med implantationen, vurderede vores kirurg at en helingsperiode på 6 måneder ville være bedst. Den eneste forskel her er, at patienten skal vente længere tid før implantaterne er vokset tilstrækkeligt sammen med kæbeknoglen.


Frontal- og sidebillede før behandlingen


Allans 2. besøg i Budapest


Efter 6 måneder kom Allan tilbage og fik fastcementeret i alt 14 kroner - 12 i overmunden til at dække alle tænder samt 2 i undermunden, én på hver af de yderste kindtænder. Besøget tog i alt 6 dage.


Når vores patienter kommer tilbage og får sat kroner på implantaterne, er det ikke nødvendigt at de kommer ind på klinikken hver dag. Typisk har man flere fridage, hvor der er tid til at tage ud og opleve Budapest. Grunden til at besøget tager flere dage er at vi fremstiller kronerne mens patienten er her. Ved at have flere dage er der samtidigt god tid til at prøve kronerne undervejs i forløbet og kontrollere, at alt er som det skal være inden patienten rejser tilbage igen.


Frontal- og sidebillede efter behandlingen


Konklusion


Ved at vælge en tandbehandling i udlandet betalte Allan lidt mere end 66.000 danske kroner for helt nye tænder i overmunden og 2 kroner i undermunden. Han sparede på den måde næsten 74.000 danske kroner, da samme behandling ville koste omkring 140.000 kroner i Danmark.


Udover beløbet til behandlingen skal der selvfølgelig også tages højde for rejseomkostninger. Det er dog både billigt og nemt at flyve til Budapest fra både Billund og København, da man kan få returbilletter til mellem 600 og 800 kroner. Hotelpriserne varierer, som i enhver anden storby, men som turist kan man regne med at betale mellem 250 og 350 kroner pr. nat på et godt hotel. Rejseomkostningerne er derfor en relativt lille del af det hele, når man sammenligner med besparelsen på tandbehandlingen.


Prisen efter færdiggørelsen af tandbehandlingen var billigere end den skønnede pris. Og mindst 60% billigere end samme behandling ville have kostet i Danmark. Kvaliteten og resultatet af tandbehandlingen er jeg mere end tilfreds med. Ikke mindst bør nævnes, at min tandlæge skræk nu er fuldstændig væk.

Lider du også af tandmangel og/eller har du knækkede tænder? Og kunne du samtidig tænke dig, at spare en stor del på din tandbehandling?


Du kan altid kontakte os på +45 78775051 og få en uforpligtende samtale om dine tænder og tandbehandling hos os. Og hvis du er interesseret kan vi altid booke tid til enten en online konsultation eller en undersøgelse i Danmark.


Du kan også udfylde formularen nedenfor. Så kontakter vi dig indenfor 2 arbejdsdage.


OBS! Patientens navn er blevet ændret af hensyn til loven om persondatabeskyttelse.

Comments


bottom of page