Da vi modtog Jesper på vores klinik, havde han en kritisk tandstatus med manglende tænder og stærkt nedsat tyggeevne, knækkede og slidte tænder samt en protese i overkæben, der sad dårligt og kosmetisk heller ikke var i orden. Han havde også gamle misfarvede fyldninger og en gammel metalkeramisk krone.

Pris i Danmark: ca. 195.000 DKK
Pris i Budapest: 101.780 DKK
Besparelse: ca. 93.220 DKK
Han fik en behandlingsplan med tandudtrækning, rodbehandling med stiftopbygning, 6 tandimplantater i overkæben, 3 i venstre side og 3 i højre side med 28 metalkeramiske kroner på implantaterne og egne resterende tænder.
Tandrejse, konsultation og planlægning
Vi mødte Jesper første gang til en forundersøgelse i Danmark, hvor vi undersøgte hans tænder, tog røntgenbilleder og havde en samtale om hvad han ønskede i forhold til behandling af sine tænder. Vi kunne hurtigt se, at vi ville kunne hjælpe ham med et rigtig godt resultat, både kosmetisk og funktionelt. Samtidig ville han kunne spare næsten halvdelen af prisen i forhold til samme behandling i Danmark.

Jespers 1. besøg i Budapest
Til 1. behandlingsbesøg fik Jesper lavet 6 implantater og sinusløft (knogleopbygning i overmunden under bihulen) i venstre og højre side. Første besøg tog 2 arbejdsdage. Efter behandling med implantater, skal der gå en helingsperiode på 3-6 måneder. Helingstiden afhænger både af tilstanden i kæbeknoglen og hvor i munden implantaterne sidder. Fordi Jesper skulle have lavet en knogleopbygning (bihuleløft) samtidig med implantationen, anbefalede vores kirurg en helingsperiode på 6 måneder. Den eneste forskel her er, at patienten skal vente længere tid før implantaterne er vokset tilstrækkeligt sammen med kæbeknoglen.


Jespers 2. besøg i Budapest
Efter helingsperioden på 6 måneder kom han tilbage til anden del af behandlingen, hvor han fik lavet 28 metalkeramiske kroner og en bideskinne til at beskytte de nye tænder om natten. Anden del af tandbehandlingen tog 8 arbejdsdage i alt. Når vores patienter kommer tilbage og får sat kroner på implantaterne, er det ikke nødvendigt at de kommer ind på klinikken hver dag. Typisk har man flere fridage, hvor der er tid til at tage ud og opleve Budapest. Grunden til at besøget tager flere dage er at vi fremstiller kronerne mens patienten er her. Ved at have flere dage er der samtidigt god tid til at prøve kronerne undervejs i forløbet og kontrollere, at alt er som det skal være inden patienten rejser tilbage igen.

Konklusion
Ved at vælge en tandbehandling i udlandet betalte Jesper lidt under 102.000 danske kroner for helt nye tænder. Han sparede på den måde lidt mere end 93.000 danske kroner, da samme behandling ville koste omkring 195.000 kroner i Danmark.
Udover beløbet til behandlingen skal der selvfølgelig også tages højde for rejseomkostninger. Det er dog både billigt og nemt at flyve til Budapest fra både Billund og København, da man kan få returbilletter til mellem 600 og 800 kroner. Hotelpriserne varierer, som i enhver anden storby, men som turist kan man regne med at betale mellem 250 og 350 kroner pr. nat på et godt hotel. Rejseomkostningerne er derfor en relativt lille del af det hele, når man sammenligner med besparelsen på tandbehandlingen
“Bernadette er ud over sin faglige dygtighed et fantastisk sødt menneske, som virkelig forstår at behandle uden smerter. Hun er meget opmærksom hele tiden når hun arbejder. Alt foregår i en meget afslappet atmosfære og helt uden stress. Efter denne positive oplevelse kan jeg med 100% ærlighed sige, at jeg virkelig holder af min tandlæge. Ord som jeg før besøget ville have forsvoret, aldrig ville komme over min læber. Jeg glæder mig til, at komme tilbage til det årlige tandeftersyn.”
Kunne du også være interesseret i at få helt nye tænder og samtidig spare en stor del i forhold til priserne i Danmark?
Du kan altid kontakte os på +45 78 77 50 51 og få en uforpligtende samtale om dine tænder og tandbehandling hos os. Og hvis du er interesseret kan vi altid booke tid til enten en online konsultation eller en undersøgelse i Danmark.
Du kan også udfylde formularen nedenfor. Så kontakter vi dig indenfor 2 arbejdsdage.
OBS! Patientens navn er blevet ændret af hensyn til loven om persondatabeskyttelse.
Comments