top of page

Tanderstatning: Hvilken løsning er bedst?

  • Forfatters billede: daniella6381
    daniella6381
  • 27. aug.
  • 3 min læsning

Tab af tænder er ikke kun et kosmetisk problem - det påvirker også selvtilliden, tyggefunktionen, taleevnen og på lang sigt også kæbens sundhed. Heldigvis er der indenfor moderne tandpleje mange forskellige muligheder for tandprotese at vælge imellem, så alle kan finde den løsning, der passer bedst til deres behov.


Moderne, komfortable og æstetiske tandproteser kan anvendes selv for at erstatte en enkelt tand, men de er også effektive, når det drejer sig om erstatning af flere tænder eller en hel tandrække. Herunder skriver vi mere om de forskellige muligheder.


Hvorfor er tanderstatning nødvendigt?


Tab af tænder er ikke kun et æstetisk problem, da det kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, hvis der ikke tages hånd om det. Tandtab kan ændre biddet, gøre det vanskeligere at tygge samt påvirke talen. Det kan også føre til, at nabotænderne begynder at bevæge sig, for at lukke hullerne ved den/de manglende tand/tænder.


På længere sigt vil det også føre til tab af kæbeknogle samt påvirkning af kæbeknoglens struktur. Derfor gælder det om at få en tandprotese så hurtigt som muligt, da det hjælper med at bevare generel sundhed i munden/kæben og samtidig vil opretholde din naturlige selvtillid.


Muligheder for tanderstatninger


I dag er der mange forskellige muligheder når det kommer til tandproteser og metoder. Så man som patient kan vælge den løsning, der passer allerbedst til én. Hvad der er den ideelle løsning, afhænger selvfølgelig i høj grad af behandlingsbehov og økonomi.


En populær løsning i forhold til tanderstatning er et tandimplantat. Dette er ikke kun innovativt, men også en meget holdbar løsning. Der er tale om en kunstigt tandrod lavet af titanium, som bliver opereret ind i kæbeknoglen. Herefter kan der fastgøres en enkeltkrone, en bro eller endda hele tandrækker. 


ree

Fordelen ved denne løsning er, at det kan holde hele livet, fungerer stabilt som en rigtig tand og samtidig bevarer kæbens struktur. Det er desuden æstetisk og naturligt i sit udseende, så ingen vil bemærke, at det ikke er din egen tand.


En anden mulighed er en tandkrone, hvis din egen tandrod bevares og er stærk nok. Hvis sin egen tandkrone er beskadiget, men roden er intakt, kan en tandkrone hjælpe med at genskabe både funktion og udseende. Kroner anvendes typisk, hvis der er stor karies, hvis der tidligere er udført rodbehandling ved tanden, eller hvis tanden er knækket. Det typiske anvendte materiale er zirkonium, som giver fremragende resultater både funktionelt og kosmetisk.


Tandbroer


Vores tandlæger arbejder også med tandbroer, men dette er kun nødvendigt, hvis flere tænder skal erstattes på én gang. Hvis én eller flere nabotænder mangler, kan en tandbro være et fornuftigt valg.


Broen holdes af én eller flere tænder (bropiller) på hver side af den/de manglende tænder, som så erstattes af mellemliggende broled. Fordelen ved en tandbro er, at det tit er en lige så stabil og holdbar løsning som et tandimplantat og samtidigt kan laves hurtigere.


Det er dog vigtigt at bemærke, at vi kun anbefaler en bro, hvis nabotænderne (som holder broen) også trænger til at få kroner på. Da vi ikke ønsker at forberede og dermed slibe på raske tænder, så anbefaler vi hellere implantater ved manglende tænder, hvis der ikke er behov for kroner på nabotænderne. En tandbro er derfor ikke nødvendigvis den bedste løsning for alle.


ree

Aftagelige tandproteser


Når flere tænder mangler, eller der ikke er tilstrækkeligt med knoglevæv til implantation, kan en aftagelig tandprotese komme på tale. Det kan laves som en delprotese, en helprotese eller en protese, som sidder fast på tandimplantater (også en helprotese).

De nye, moderne udtagelige tandproteser giver et blødere udseende og er mere komfortable end det, man tidligere kunne tilbyde. Der er derfor ikke grund til at bekymre sig om, at de vil fremstå som værende gamle eller unaturlige, da der bruges meget innovative teknologier på dette område for hele tiden af optimere tilbuddene.

 
 
 

Kommentarer


bottom of page